Følg os på facebookFølg os på linkedinFølg os på Instagram
Festhus Fyn

Ring 62 22 10 33 for personlig betjening

 
Cornelis
 
 

Bryllupsguide


 

Forberedelser til bryllup

 

 

Hvad skal I huske og hvornår er det god idé at gå igang med hvilke forberedelser ?
- brug vores lille huskeliste her på siden.
Har du forslag til at gøre listen endnu bedre fremover, så skriv til os!

 

Så hurtigt som muligt:

° Fastsæt bryllupsdatoen

° Reserver plads i kirken

° Reserver lokaler/telt til festen

° Arranger transport til & fra kirken

° Arranger fotograf

° Arranger overnatning til bryllupsnatten

° Arranger musik/orkester/underholdning

° Lav en gæsteliste

° Bestil tid hos frisøren

° Bestil tid hos skønhedssalonen

° Selskabsfotograf/Videooptagelse

° Aftal evt. tid med en bryllupskonsulent / Alletiders Party Service

 

4 måneder før

° Udvælg og bestil menuen - arranger en "prøve" middag på menuen.

° Begynd at lave en ønskeliste

° Se på brudekjoler - husk at det er god idé at være udhvilet og i godt humør!

° Arranger bryllupsrejse

° Vælg toastmaster

° Vælg forlover

° Såfremt I ønsker at oprette en ægtepagt (særeje), kontakt jeres advokat inden vielsen

° Lav/Køb invitationer, bordkort, menukort og evt. takkekort

 

3 måneder før

° Hent en ægteskabserklæring på rådhuset

° Send gerne invitationerne ud allerede nu.

° Bestil visum - hvis i skifter navn ved brylluppet, så husk at alle navne i pas, visum og rejsepapirer skal være ens

° Øv jer på brudevalsen - det er en god idé at få et par timer hos en danselærer !

° Køb brudekjolen og tilbehør

° Bestil bryllupskagen - arranger evt. at konditoren laver en prøvesmagning

° Køb vielsesringene og snak med guldsmeden om evt. indgravering af jeres navne, datoer og symboler

 

2 måneder før

° Send invitationerne ud - registrér omhyggeligt alle tilsagn og evt. afbud

° Køb gommens påklædning

° Køb evt. brudepigers & -svendes påklædning

° Begynd at forberede talen til din tilkommende

° Begynd at gøre dig klar til den store dag med masser af søvn og motion. Tal med skønhedsklinikken om ansigtsbehandlinger, hårkure, manicure, pedicure osv.

 

1 måned før

° Hent vielsesringene

° Gennemgå svarene på invitationerne og skriv en gæsteliste, udarbejd en bordplan og skriv bordkort.

° Giv det endelige antal på gæsterne til selskabslokalerne, Kokken, Udlejningsfirmaet. Gør det skriftligt - så er der ingen misforståelser !

° Udvælg diskret morgengaven

° Kontroller at I har modtaget prøvelsesattesten fra rådhuset

° Arranger møde med præsten, hvor I gennemgår vielsesritualet. Vælg salmer og forhør jer om kirkens udsmykning og kor, samt regler for fotografering/ video. Aflever evt. også prøvelsesattesten til præsten ved denne lejlighed

° Lad evt. et par tip til brudebuketten falde i gommens retning

° Skal bruden til frisør, så arranger en termin og få allerede nu sat en "prøve" på bryllupsfrisuren. Tag evt. slør og diadem/tiara med

° Få lagt en "prøve" på bryllupsmakeuppen

° Kontroller at tøjet til bruden, gommen og brudepigerne/svendene er i orden og kan leveres til den aftalte tid

° Lav en kort beskrivelse af hver gæst til toastmasteren

° Arranger evt. barnepige til at holde opsyn med børn under brylluppet

 

14 dage før

° Kontakt lokalbladet, såfremt I ønsker at offentliggøre brylluppet

° Kontroller at alt er i orden til bryllupsrejsen - husk valuta!

° Gå nye sko til derhjemme

° Vær sikker på, at I har skiftetøj til bryllupsmorgenen

° Tag en sidste kontrol af bryllupstøjet

° Afstem aftenens forløb med toastmasteren

° Brudebuketten og knaphulsblomster til gommen, forlover og brudens far skal bestilles

° Borddekorationer og evt. blomsterdekorationer til kirken skal bestilles

° Øv jer på brudevalsen

 

Dagen før

° Pak kufferten med skiftetøj til dagen efter brylluppet

° Arranger et bord til gaverne og hør om gaverne kan blive til afhentning næste morgen, såfremt I ønsker det

° Dæk bordene og læg bordkort på plads eller sørg for at restauratøren gør det

° Gennemgå morgendagens plan og gå tidligt i seng - hver for sig!

 

Bryllupsdagen

Arranger med familien og venner at de tager sig af følgende:
° Kufferten med skiftetøj og diverse skal sendes til det sted, hvor i skal overnatte.

° Brudebuket og knaphulsblomster skal afhentes hos blomsterhandleren

° En sidste kontrol om bordplanen er overholdt under borddækningen

° Der skal noteres hvem der kommer med hvilke gaver, samt buketter, Bestil en gaveliste

° Bryllupsgaverne skal pakkes ned og transporteres til jeres hjem

° Barnepigen skal informeres om hvilke og hvor mange børn han/hun skal holde opsyn med

Nyd dagen!

Powered by Uptime-IT