Påklædning

Almindeligt tøj

Her er grænserne pænt jakkesæt for nogle og jeans for andre, men husk; Det skal være RENT.
Husk dog : Ikke brune sko efter Kl. 16.00 og aldrig hvide sokker !

Mørkt tøj

Mørkegråt / mørkeblåt jakkesæt eller blazer og mørkegrå benklæder til herrer.
"Deux-piece", Gerne hat, nederdel & bluse eller halvlang kjole inden kl. 15.00.
Lange kjoler (tætsidende) til damerne (efter kl. 15.00).

Smoking

Smoking for herrer,
Kort eller lang selskabskjole for damer.

Galla og festdragt

Gallauniform for militærpersonel ellers kjole og hvidt for herrerne
Lange/store festkjoler til damerne.
Nationaldragter for både damer & herrer

Bryllupstøj

Forlover, gommens far og gommen møder oftest i samme påklædning.
Bruden har eneret på hvid kjole og andre bør ikke tage opmærksomheden fra bruden ved for pompøs beklædning.
Sorte kjoler må kun benyttes såfremt der er noget farvet tilbehør. I øvrigt bør der ikke bruges ærmeløse eller nedringede kjoler til kirkehøjtideligheden.

Skal festen være i smoking er eventuel kirkedeltagelse i mørkt tøj hvorefter der skiftes. Selv om man er begyndt med at være lidt mere afslappet på dette punkt i dag, er der som regel god tid til af skifte efter kirkehandlingen inden festen starter.
Ingen mandlige gæster må have pænere tøj på end gommen.

Galla

Militærpersoner og andre, som personale i hoffets tjeneste, har som følge af deres erhverv ofte brug for at iklæde sig gallauniform, og er således ikke i tvivl om deres påklædning når en invitation foreskriver galla.

For alle uden uniform betyder galla, kjolesæt, også kaldet kjole og hvidt (eller pingvintøj).
Hvis der er tale om et aftenarrangement kan der også anvendes smoking eller Nationaldragt

Når beklædningen foreskriver galla, betyder det endvidere lang kjole for den kvindelige ledsager.
Gallakjolen er med tyl skørte, og den må gerne være stor.

Smoking

Smoking er selskabstøjet for herrer til festmiddage og aftenselskaber, og bruges først fra kl. 17-18, og dermed ud fra etiketten ikke anvendelig i kirken til selv eftermiddagsbryllup. Det ses der imidlertid mere og mere bort fra i dag; vi lader os lede, men ikke mere styre af etiketten. Og det gælder både for beklædning som for mange andre af livets forhold!

Jakken er med silkerevers og sort eller dybblå, med bukser i samme farve, og sort butterfly. 

Smokingskjorten er hvid med skjulte knapper og manchetknapper til ærmerne. Der kan vælges almindelig skjorteflip eller knækflip.

En smokingjakke kan også være hvid, med hvide eller sorte bukser.(Dog KUN fra 1.april til 1.oktober)
Benyttes et skærf i anden farve, skal butterfly og pyntetørklæde også udskiftes.

Det er ikke ualmindeligt at en butterfly i dag udskiftes med en plastron, for at gøre det lidt festligere.

Om smokingen

Smokingen fik sit indtog sidst i 1800 tallet. Det var en afslapningsjakke for mændene når de, efter at have siddet i kjole og hvidt under hele middagen, gik til rygeværelset for at nyde en cigar. Samtidig undgik de at kjolen lugtede af røg når de vendte tilbage til damerne.
Smokingen gik herefter gennem hele det nye århundrede og frem til anden verdenskrig over til at være det mest brugte til uformelt aftenbrug. Herefter overtog mørkt (blåt) tøj så godt som totalt denne rolle og smokingen kom først rigtig igen sidst i 1970'erne hvor det igen blev 'tilladt' at være lidt fin.

Naturligvis havde visse kredse under hele dette forløb fastholdt både kjole og hvidt som smoking ved selskabeligheder.

Festkjoler

Et af de første spørgsmål efter at have modtaget en invitation til en festlig sammenkomst, er: Hvad skal jeg have på? Dette gælder ikke bare specifikt hvilken kjole, men også hvilken type kjole.

  • Til mandens galla og festdragt (kjole og hvidt) hører en gallakjole med tyl skørte, og den må gerne være stor.
  • Til mandens smoking hører en selskabskjole / aftenkjole der som regel er lang uden for stor vidde.
  • Til mand i mørkt tøj hører en kvinde i kort kjole.


Når man inviterer nogle venner, bekendte eller forretningsforbindelser til en selskabelighed, er der ingen grund til at de indbudte skal bruge tid og kræfter på at afkode skjulte hentydninger eller ringe rundt til fælles bekendte for at finde frem til hvad sædvane af tøjvalg er på stedet.

SKRIV DET I INVITATIONEN! Forbliver problemet uløst er der dette råd: Hellere den eneste i kort kjole end den eneste i lang kjole.

Selskabskjoler

Når der inviteres til festlige begivenheder og der foreskrives smoking for manden, kommer kvinden i selskabskjole (aftenkjole).
Som regel betyder det lang kjole, og det vil sige uden den helt store vidde.

Website © Uptime