Bryllupsguide

– huskeliste til brylluppet

Hvad skal I huske og hvornår er det god idé at gå igang med hvilke forberedelser? Brug vores lille huskeliste her på siden. Har du forslag til at gøre listen endnu bedre fremover, er du meget velkommen til at skrive til os.

Så hurtigt som muligt

  • Fastsæt bryllupsdatoen
  • Reserver plads i kirken
  • Reserver lokaler/telt til festen
  • Arranger transport til & fra kirken
  • Arranger fotograf
  • Arranger overnatning til bryllupsnatten
  • Arranger musik/orkester/underholdning
  • Lav en gæsteliste
  • Bestil tid hos frisøren
  • Bestil tid hos skønhedssalonen
  • Selskabsfotograf/Videooptagelse
  • Aftal evt. tid med en bryllupskonsulent / Alletiders Party Service

4 måneder før

  • Udvælg og bestil menuen - arranger en "prøve" middag på menuen.
  • Begynd at lave en ønskeliste
  • Se på brudekjoler - husk at det er god idé at være udhvilet og i godt humør!
  • Arranger bryllupsrejse
  • Vælg toastmaster
  • Vælg forlover
  • Såfremt I ønsker at oprette en ægtepagt (særeje), kontakt jeres advokat inden vielsen
  • Lav/Køb invitationer, bordkort, menukort og evt. takkekort

3 måneder før

  • Hent en ægteskabserklæring på rådhuset
  • Send gerne invitationerne ud allerede nu.
  • Bestil visum - hvis i skifter navn ved brylluppet, så husk at alle navne i pas, visum og rejsepapirer skal være ens
  • Øv jer på brudevalsen - det er en god idé at få et par timer hos en danselærer !
  • Køb brudekjolen og tilbehør
  • Bestil bryllupskagen - arranger evt. at konditoren laver en prøvesmagning
  • Køb vielsesringene og snak med guldsmeden om evt. indgravering af jeres navne, datoer og symboler

2 måneder før

  • Send invitationerne ud - registrér omhyggeligt alle tilsagn og evt. afbud
  • Køb gommens påklædning
  • Køb evt. brudepigers & -svendes påklædning
  • Begynd at forberede talen til din tilkommende
  • Begynd at gøre dig klar til den store dag med masser af søvn og motion. Tal med skønhedsklinikken om ansigtsbehandlinger, hårkure, manicure, pedicure osv.

1 måned før

  • Hent vielsesringene
  • Gennemgå svarene på invitationerne og skriv en gæsteliste, udarbejd en bordplan og skriv bordkort.
  • Giv det endelige antal på gæsterne til selskabslokalerne, Kokken, Udlejningsfirmaet. Gør det skriftligt - så er der ingen misforståelser !
  • Udvælg diskret morgengaven
  • Kontroller at I har modtaget prøvelsesattesten fra rådhuset
  • Arranger møde med præsten, hvor I gennemgår vielsesritualet. Vælg salmer og forhør jer om kirkens udsmykning og kor, samt regler for fotografering/ video. Aflever evt. også prøvelsesattesten til præsten ved denne lejlighed
  • Lad evt. et par tip til brudebuketten falde i gommens retning
  • Skal bruden til frisør, så arranger en termin og få allerede nu sat en "prøve" på bryllupsfrisuren. Tag evt. slør og diadem/tiara med
  • Få lagt en "prøve" på bryllupsmakeuppen
  • Kontroller at tøjet til bruden, gommen og brudepigerne/svendene er i orden og kan leveres til den aftalte tid
  • Lav en kort beskrivelse af hver gæst til toastmasteren
  • Arranger evt. barnepige til at holde opsyn med børn under brylluppet

14 dage før

  • Kontakt lokalbladet, såfremt I ønsker at offentliggøre brylluppet
  • Kontroller at alt er i orden til bryllupsrejsen - husk valuta...
  • Gå nye sko til derhjemme
  • Vær sikker på, at I har skiftetøj til bryllupsmorgenen
  • Tag en sidste kontrol af bryllupstøjet
  • Afstem aftenens forløb med toastmasteren
  • Brudebuketten og knaphulsblomster til gommen, forlover og brudens far skal bestilles
  • Borddekorationer og evt. blomsterdekorationer til kirken skal bestilles
  • Øv jer på brudevalsen

Dagen før

  • Pak kufferten med skiftetøj til dagen efter brylluppet
  • Arranger et bord til gaverne og hør om gaverne kan blive til afhentning næste morgen, såfremt I ønsker det
  • Dæk bordene og læg bordkort på plads eller sørg for at restauratøren gør det
  • Gennemgå morgendagens plan og gå tidligt i seng - hver for sig.

Bryllupsdagen

Arranger med familien og venner at de tager sig af følgende:

  • Kufferten med skiftetøj og diverse skal sendes til det sted, hvor i skal overnatte.
  • Brudebuket og knaphulsblomster skal afhentes hos blomsterhandleren
  • En sidste kontrol om bordplanen er overholdt under borddækningen
  • Der skal noteres hvem der kommer med hvilke gaver, samt buketter, Bestil en gaveliste
  • Bryllupsgaverne skal pakkes ned og transporteres til jeres hjem
  • Barnepigen skal informeres om hvilke og hvor mange børn han/hun skal holde opsyn med
  • Nyd dagen!
Website © Uptime